Aktiv aldring - også som psykisk sårbar

Af og til ville jeg ønske et anderledes og lettere liv. Men når det nu ikke kan være anderledes, hvorfor så ikke prøve at se konstruktivt på lidelsen, som for eksempel i dette billede: Lidelse er som en flod, der langsomt skærer sig ned i landskabet. Tænk for eksempel på Rocky Mountains og hvordan de fik deres form. Jo dybere floden skærer sig ned, og jo længere tid den gør det, jo dybere vil lysets, kærlighedens og fredens, flod løbe når vi udskifter den jordiske krop med den paradisiske: Når vi udskifter mørkets lidelse, med lysets fred. Smerte og lykke løber i samme kar, det der får sin dybde og form på Jorden. Floden løber efter de udstandne lidelser dybere, mere stille, mere fredfyldt. Og bjergene bliver højere, lige så høje som floden og dalen er dybe. Måske en ringe trøst midt i smerten. Men dog tror jeg at det er sådan det er. Måske er lidelse ikke kun af det onde. Tilføjet 13.8.2019: Udover det her givne billede på lidelsens natur og funktion kan vi tilføje, ...

Hvorfor blev jeg syg? Er der noget helt galt med min hjerne? Jeg tænker på den søvnteori, som siger, at om natten udrenses en del skadelige affaldsstoffer fra hjernen ved, at hjernecellerne skrumper en smule, hvorefter den såkaldte cerebrospinalvæske langs blodårerne i det derved fremkomne mellemrum mellem cellerne udskyller affaldsstofferne. Denne teori har man set som en mulig forklaring på demens, hvis man ikke sover længe eller godt nok, og derfor ikke får udrenset hjernen tilstrækkeligt. Kan det samme være tilfældet ved andre hjernesygdomme, fx skizofreni, bipolar affektiv psykose og depression? Jeg ved det ikke. Men faktum for mig er, at jeg altid har sovet dårligt. Jeg får stort set aldrig en hel nats ubrudt søvn, men vågner en eller to gange hver nat, fordi jeg skal tisse. Ville det give mening videnskabeligt at undersøge sindslidendes søvnvaner for at se, om for lidt og for dårlig søvn er typisk for sådan nogle som mig, og om dårlig søvn og deraf mangelfuld udrensnin...