Tanker om lidelse

Af og til ville jeg ønske et anderledes og lettere liv.

Men når det nu ikke kan være anderledes, hvorfor så ikke prøve at se konstruktivt på lidelsen, som for eksempel i dette billede:

Lidelse er som en flod, der langsomt skærer sig ned i landskabet.

Tænk for eksempel på Rocky Mountains og hvordan de fik deres form.

Jo dybere floden skærer sig ned, og jo længere tid den gør det, jo dybere vil lysets, kærlighedens og fredens, flod løbe når vi udskifter den jordiske krop med den paradisiske:

Når vi udskifter mørkets lidelse, med lysets fred. Smerte og lykke løber i samme kar, det der får sin dybde og form på Jorden.

Floden løber efter de udstandne lidelser dybere, mere stille, mere fredfyldt. Og bjergene bliver højere, lige så høje som floden og dalen er dybe.

Måske en ringe trøst midt i smerten. Men dog tror jeg at det er sådan det er. Måske er lidelse ikke kun af det onde.

Tilføjet 13.8.2019:

Udover det her givne billede på lidelsens natur og funktion kan vi tilføje, at der er en sammenhæng mellem det mørkets pres vi oplever, når vi søger at kæmpe mod det onde og at vandre mod Lyset, og lysets intensitet i vores ånd:

Jo stærkere pres fra mørket, jo mere intensivt bliver lyset i vores indre:

Som når kul presses til diamant under bjerge. Jo stærkere og tungere pres, jo ædlere sten.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Katarsis

Sommer i bevægelse

Tanker om sindslidelser ud fra en moderne søvnteori