Opslag

Viser opslag fra juli, 2019

Hjerte og smerte

Billede
Ja, undskyld klicheen men jeg har gennem mit liv mange gange været konfronteret med den eksistentielle konflikt der kan ligge i kærligheden. Det er som om at kærligheden - for mig i hvert fald - rummer det bedste - og det værste. Det bedste fordi det er den der nærer det inderste, og netop derfor også det værste. Fordi hvis der er knas i kærligheden er det det inderste menneske der lider. Er det grundlæggende menneskelige vilkår et valg mellem kærlighedens eller ensomhedens smerte? Holder smerten først op når kærligheden holder op? Er det en pris vi vil betale? Eller er smerten kærlighedens pris? Tidligere - før jeg mødte min kone - fantaserede jeg om kærlighed og havde mange hurtige svar på, hvad kærlighed er. Og jeg gættede på at ægte kærlighed kun er lykkelig og helt fri for smerte. Jeg blev klogere. Kærlighed er for mig uløseligt forbundet - ikke kun med lykke - men i høj grad også med lidelse. Og afmagt. Men jeg betaler gerne prisen, da alternativet - en

Åndshistoriens luftspejlinger

Billede
Set på afstand virker åndshistoriens store og deres værker som bjerge, grundfjeld og vi kan tænke: Der er dog nogen der har styr på tingene, noget står dog fast og er sikkert. Men når vi begynder opstigningen eller ser fjeldet tæt på, opdager vi, at det vi antog for bjerge kun er fata morganas: Først døde religionen, så filosofien og nu videnskaben, hvilken sidste heller ikke skaber sikker viden (hvis det er målet) med sine volatile resultater og tvivlsomme evidens. Man kan bevæge sig ind i tænkningens rum, den aldrig sluttede samtale på tværs af rum og årtusinder, måske for at søge dannelse og blive klædt på til at være menneske; i stedet udsættes man for en langsom afklædning og står til sidst nøgen. I en vis forstand er vi ikke - ved religion, filosofi, videnskab, kunst - kommet et skridt videre siden Platons Sokrates (måske med et glimt i øjet) sagde, at det eneste han vidste var, at han intet vidste. Er der noget sikkert udover vores uvidenhed?

Johann Sebastian Bach

Billede
Engang hørte jeg i Budolfi Kirke i Aalborg Bachs, Matthæuspassion, og da de første toner lød, som en stilhed når lys fødes i mørke, kunne jeg næsten ikke holde tårerne tilbage. Efterhånden som koncerten skred frem, fra de mægtige basser der som guder gik frem et sted højt oppe, usete, ukendte, over syngende men beherskede violiner til de lange, monotone, 'syngende' recitativer af bibelsk eller bibelsk inspireret tekst, havde jeg en ejendommelig fornemmelse af musik, der løftede til ukendte himle, og ord der trak det hellige ned i støvet. Som om ordene var en dødvægt, døde og kraftløse, unødvendige; som et alibi for det egentlige der lod Skriften langt bagefter, som Lots hustru, der mod guders advarsel så sig tilbage da Sodoma og Gomorra brændte og blev til sten. Lad os derfor ikke opholde os længere ved passionslegenden men for det indre øre høre for eksempel Orkestersuiterne eller Goldbergvariationerne, idet vi lader musikken munde ud og langsomt afklinge i disse ord

Pastasalat

Billede
Min kone og jeg kan bedst lide at lave mad fra bunden. Men i går spiste vi en bandit af en færdigpizza fra Føtex som kun lige skulle bages færdig. Ingen regel uden undtagelser. I dag laver vi dette: Om til dette: Kold pastasalat med kylling, avocado, bacon, rosiner og æble med en dressing af honning, olie og citronsaft. Bon appetite!

Will Durant, en moderne polyhistor

Billede
Jeg har haft bøgerne stående i mange år: Will Durants, Verdens kulturhistorie 1-32. Jeg fik dem i sin tid af min faster Birthe sammen med Dostojevskijs samlede værker. Det var oprindelig min onkel Jakobs, og i flere af bindene har han sat sit smukke exlibris med et grønlandsk motiv. Min faster og onkel boede og arbejdede i en del år på den store smukke ø. Længe tænkte jeg at dette kolossale værk næppe var noget særligt. Jeg tænkte at et enkelt menneske ikke ville kunne dække den mægtige stofmængde som udarbejdelsen af et sådant værk krævede (i nogle af bindene står forfatterens kone, Ariel, som medforfatter). Men for nogle år siden begyndte jeg så endelig at læse værket, og jeg opdagede at Durant var en klart seende, meget sympatisk forfatter med en behersket og sikker dømmekraft, der er sit stofs mængde og indhold værdig. Han anstrenger sig for at finde noget godt i alle de historiske skikkelser og begivenheder han gør levende, uden at miste blikket for personlige begræns

Ved gadekæret

Billede
Ude i Åsum står et bogskab hvor man frit og gratis kan tage og give bøger. Min kone har her fundet et par gode bøger som hun har taget med hjem og læst. Der var opstillet et tilsvarende bogskab i Munke Mose, men det blev desværre ødelagt ved hærværk. Så vidt jeg ved er det en antikvarboghandler der står bag. Jeg synes at det er fantastisk når mennesker viser andre den tillid og prøver at få gode ting til at gro. Vi kvitterer ved at lægge et par bøger eller tre tilbage.

Katarsis

Billede
- Alt strømmer som dette vandløb, ved dag og ved nat, uden ophør (Kong-tse ved kilden) Det knuste og sprængte sind har ingen fred, tanker jager og flakser som ravne mod himlen når natten kommer, smerte og lidelse flyder som mudrede vande for foden af det brændte livstræ. Så ung jeg var, da helvede tog tingene ud af mine hænder, og jeg vågnede ved stanken af brand, det var mig der brændte, min sjæl, i mine ører genlød tilintetgørelsens skrig fra drømmen. Sådan faldt jeg, sådan nedstyrtedes jeg i Tartaros' blinde, dybe afgrund. Dagen var som en ufattelig straf, jeg søgte Lethes glemsel, men den kom ikke, hele tiden tænkte jeg: Dette sker for mig, det er virkeligt, det er mine fødder der bløder på denne stenede, støvede vej, det er mine tårer der flyder, der er ingen anden vej, det er mig der skriger, men ingen hører det, jeg er alene i dette mørke.  Men: Skjult flyder livets vande, også for de døde, flittigt arbejder de for at skylle slammet væk, uden ophør slår deres b

Vejen frem

Billede
I venteværelset til min gamle læges konsultation hang der en akvarel som har gjort et vist indtryk på mig: Det forestillede en mand der sad for foden af en trappe, grå, tilsyneladende fortvivlet, klædt i regn. Lidt oppe ad trappen går en anden mand - rank og målbevidst - der er som et lys omkring ham. Billedets titel er Vejen frem (jeg har desværre glemt hvad kunstneren der har malet billedet hedder) . Det jeg vil sige med det er, at der er meget vi kan ændre og måske lige så meget vi ikke kan ændre. Men vi kan ændre vores indstilling til tingene. Den ranke mand går på den samme trappe som den fortvivlede. Men de er vidt forskellige. Det tænker jeg over. Et eksempel: Jeg har altid været en introvert person som har svært ved at være sammen med andre. Jeg er en stille type. Hvad stiller jeg op med det som er et grundtræk i min personlighed og som måske ikke kan ændres? Skal jeg fortvivle og klæde mig i regn og ensomhed? Skal jeg isolere mig af frygt for mennesker? Hva

Efter træning

Billede
- Hvis du altid slapper af, slapper du aldrig af Kender du det? Du vil i fitness centeret eller løbe en tur, og som en bekendt engang udtrykte det: Dørtærsklen er 10 m høj. Hvad er det der sker med vores syn i den situation? Det er en lille knold at forcere som ved magi ligner Mount Everest. Som Marcel Proust siger et sted, så vil et sovende eller hvilende legeme og sind helst blive i søvnen og hvilen, mens det aktive legeme og sind vil fortsætte bevægelsen. Vi er altså skabt med en vis træghed eller konservatisme i krop og sind; vi vil bevare status quo. Men er livet ikke blandt andet en overskridelse af den, at forstyrre ligevægten, komme ud af comfort zonen, eller som John Stuart Mill siger det: Somme tider må vi underkaste os et mindre 'onde' (fx træning) for at opnå et større gode (sundhed, velvære). Hvordan skulle vi uden det lære noget, blive stærkere, fysisk og psykisk? For mig er fysisk træning et godt supplement til den medicin jeg får mod min psyki

Sommer i bevægelse

Billede
Jeg har de sidste dage været på sommerkursus Vaner og bevægelse  med Lilleskole for Voksne ved Pernille Reibke, og det har været 4 gode og inspirerende dage. Kurset havde en tilpas blanding af teori og praksis, og blandt flere guldkorn hæftede jeg mig især ved to: 1) Viljestyrke kan trænes som en muskel Og 2) Kroppen og sindet tilpasser sig i vid udstrækning til omstændigheder og belastning Det første er helt nyt for mig. Pernille definerede vilje som intension og viljestyrke som evnen til at omsætte intension til virkelighed. Hvis vi har vilje men ikke viljestyrke kan vores indre sande til i luftige planer og gode men måske urealistiske forsætter. Det er ikke nok at vi tænker over livet, vi skal også leve det, ud og mærke det. Det er måske (ikke altid) tanken der tæller? Med et glimt i øjet: Hvis jeg har tanken om at forære dig en million men ikke udfører tanken, bliver du så rigere? Hvis jeg vil løbe 10 km men bliver siddende i sofaen, bliver jeg så stærkere?

Efter maden

Billede
- af og til kaster kærligheden et reb over afgrunden  skælvende eller rolige går vi over livets bro Det siges at motion er godt også efter et måltid. Det er i hvert fald hvad Dostojevskij siger i et af sine værker, og man kan sikkert finde tilsvarende i moderne videnskabelig litteratur. I denne sommer har min kone og jeg gjort det til en vane at gå en god lang tur når vi har spist til aften. Således også i aften. Vi går en tur ud mod Kohaveskoven og er stille sammen eller snakker om vind og vejr eller noget der gør os glade eller det der bekymrer os eller måske gør ondt. Vind. Sol. Regn. Liv. Hører det hele ikke med?

Bevar gløden

Billede
Jeg vil her prøve at give nogle tanker og ideer til ud fra en personlig vinkel hvordan vi bevarer gløden, livsgnisten, også selv om vi måske har nogle skrøbeligheder og personlige ting vi kæmper med. Nogle kender måske til mine tidligere skriverier på nettet. Ellers kan du læse det på  min hjemmeside  og  gamle blog  hvor du udover filosofiske og religiøse og skønlitterære tekster kan finde en selvbiografi og dagbog ført i år; alt sammen frit og gratis tilgængeligt. Jeg vil ikke prøve at skabe et billede af en Supermand, der kan det hele og ikke har brug for noget eller nogen. Jeg vil prøve at give et billede af et helt menneske - et menneske som siden sin første ungdom har kæmpet med en psykisk lidelse og sårbarhed. Det vil jeg gøre ved at skrive om min fysiske træning (jeg træner næsten hver dag), om hvad jeg læser, om mit ægteskab, om mad og kager (min kone er mesterbager;)) om hvordan jeg lever og forsøger at holde gnisten nu hvor jeg godt og vel har rundet de 50. Jeg i