Efter maden

- af og til kaster kærligheden et reb
over afgrunden 
skælvende eller rolige går vi over
livets bro

 Det siges at motion er godt også efter et måltid. Det er i hvert fald hvad Dostojevskij siger i et af sine værker, og man kan sikkert finde tilsvarende i moderne videnskabelig litteratur.

I denne sommer har min kone og jeg gjort det til en vane at gå en god lang tur når vi har spist til aften. Således også i aften.

Vi går en tur ud mod Kohaveskoven og er stille sammen eller snakker om vind og vejr eller noget der gør os glade eller det der bekymrer os eller måske gør ondt.

Vind. Sol. Regn. Liv.

Hører det hele ikke med?

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Bevar gløden

Billede
Jeg vil her prøve at give nogle tanker og ideer til ud fra en personlig vinkel hvordan vi bevarer gløden, livsgnisten, også selv om vi måske har nogle skrøbeligheder og personlige ting vi kæmper med. Nogle kender måske til mine tidligere skriverier på nettet. Ellers kan du læse det på  min hjemmeside  og  gamle blog  hvor du udover filosofiske og religiøse og skønlitterære tekster kan finde en selvbiografi og dagbog ført i år; alt sammen frit og gratis tilgængeligt. Jeg vil ikke prøve at skabe et billede af en Supermand, der kan det hele og ikke har brug for noget eller nogen. Jeg vil prøve at give et billede af et helt menneske - et menneske som siden sin første ungdom har kæmpet med en psykisk lidelse og sårbarhed. Det vil jeg gøre ved at skrive om min fysiske træning (jeg træner næsten hver dag), om hvad jeg læser, om mit ægteskab, om mad og kager (min kone er mesterbager;)) om hvordan jeg lever og forsøger at holde gnisten nu hvor jeg godt og vel har ru...
Læs mere

Will Durant, en moderne polyhistor

Billede
Jeg har haft bøgerne stående i mange år: Will Durants, Verdens kulturhistorie 1-32. Jeg fik dem i sin tid af min faster Birthe sammen med Dostojevskijs samlede værker. Det var oprindelig min onkel Jakobs, og i flere af bindene har han sat sit smukke exlibris med et grønlandsk motiv. Min faster og onkel boede og arbejdede i en del år på den store smukke ø. Længe tænkte jeg at dette kolossale værk næppe var noget særligt. Jeg tænkte at et enkelt menneske ikke ville kunne dække den mægtige stofmængde som udarbejdelsen af et sådant værk krævede (i nogle af bindene står forfatterens kone, Ariel, som medforfatter). Men for nogle år siden begyndte jeg så endelig at læse værket, og jeg opdagede at Durant var en klart seende, meget sympatisk forfatter med en behersket og sikker dømmekraft, der er sit stofs mængde og indhold værdig. Han anstrenger sig for at finde noget godt i alle de historiske skikkelser og begivenheder han gør levende, uden at miste blikket for personlige begræns...
Læs mere

Tanker om lidelse

Af og til ville jeg ønske et anderledes og lettere liv. Men når det nu ikke kan være anderledes, hvorfor så ikke prøve at se konstruktivt på lidelsen, som for eksempel i dette billede: Lidelse er som en flod, der langsomt skærer sig ned i landskabet. Tænk for eksempel på Rocky Mountains og hvordan de fik deres form. Jo dybere floden skærer sig ned, og jo længere tid den gør det, jo dybere vil lysets, kærlighedens og fredens, flod løbe når vi udskifter den jordiske krop med den paradisiske: Når vi udskifter mørkets lidelse, med lysets fred. Smerte og lykke løber i samme kar, det der får sin dybde og form på Jorden. Floden løber efter de udstandne lidelser dybere, mere stille, mere fredfyldt. Og bjergene bliver højere, lige så høje som floden og dalen er dybe. Måske en ringe trøst midt i smerten. Men dog tror jeg at det er sådan det er. Måske er lidelse ikke kun af det onde. Tilføjet 13.8.2019: Udover det her givne billede på lidelsens natur og funktion kan vi tilføje, ...
Læs mere