Efter træning

- Hvis du altid slapper af, slapper du aldrig af

Kender du det? Du vil i fitness centeret eller løbe en tur, og som en bekendt engang udtrykte det: Dørtærsklen er 10 m høj.

Hvad er det der sker med vores syn i den situation? Det er en lille knold at forcere som ved magi ligner Mount Everest.


Som Marcel Proust siger et sted, så vil et sovende eller hvilende legeme og sind helst blive i søvnen og hvilen, mens det aktive legeme og sind vil fortsætte bevægelsen.

Vi er altså skabt med en vis træghed eller konservatisme i krop og sind; vi vil bevare status quo.

Men er livet ikke blandt andet en overskridelse af den, at forstyrre ligevægten, komme ud af comfort zonen, eller som John Stuart Mill siger det:

Somme tider må vi underkaste os et mindre 'onde' (fx træning) for at opnå et større gode (sundhed, velvære).

Hvordan skulle vi uden det lære noget, blive stærkere, fysisk og psykisk?

For mig er fysisk træning et godt supplement til den medicin jeg får mod min psykiske lidelse.

Men ja; det kan føles - hver dag - som at bestige Mount Everest at snøre løbeskoene eller træne i fitness centeret; men kun i starten.

Det viser sig altid kun - at være en lille knold. Jeg skal bare i gang;)


(Selfie but hopefully not selfish)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Katarsis

Sommer i bevægelse

Tanker om sindslidelser ud fra en moderne søvnteori