Hjerte og smerte

Ja, undskyld klicheen men jeg har gennem mit liv mange gange været konfronteret med den eksistentielle konflikt der kan ligge i kærligheden.

Det er som om at kærligheden - for mig i hvert fald - rummer det bedste - og det værste.

Det bedste fordi det er den der nærer det inderste, og netop derfor også det værste.

Fordi hvis der er knas i kærligheden er det det inderste menneske der lider.


Er det grundlæggende menneskelige vilkår et valg mellem kærlighedens eller ensomhedens smerte?

Holder smerten først op når kærligheden holder op? Er det en pris vi vil betale?

Eller er smerten kærlighedens pris?

Tidligere - før jeg mødte min kone - fantaserede jeg om kærlighed og havde mange hurtige svar på, hvad kærlighed er.

Og jeg gættede på at ægte kærlighed kun er lykkelig og helt fri for smerte.

Jeg blev klogere.

Kærlighed er for mig uløseligt forbundet - ikke kun med lykke - men i høj grad også med lidelse.

Og afmagt.

Men jeg betaler gerne prisen, da alternativet - ensomheden - forekommer mig at være en form for død.

Jeg har to gange i mit liv oplevet den ultimative smerte - den mentale og følelsesmæssige tilintetgørelse når jeg har mistet.

Det er prisen. Det er vilkåret. Der er ingen garantier.

Det er livet.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Katarsis

Sommer i bevægelse

Tanker om sindslidelser ud fra en moderne søvnteori